Trine-Maria Kristensen om sociale medier (part I)

Så har vi atter slået vejen forbi en ekspert udi de sociale medier, for i sidste uge interviewede vi  Trine-Maria Kristensen fra SocialSquare, og det var super-inspirerende!

Trine-Maria er uddannet cand.scient.soc fra RUC, har bl.a. arbejdet som marketingchef i et pensionsselskab før hun i 2005 sammen med Thomas Madsen-Mygdal startede Socialsquare, som er “en konsulentvirksomhed, der hjælper organisationer med at genopfinde processer, produkter og værktøjer til det sociale internet”. Trine-Maria har desuden også bloggen hovedetpaabloggen.dk, hvor hun blogger  om “krydsfeltet mellem deltagelse, det sociale internet, organisationer og kommunikation”, og hvis du har en mindste interesse for dette, så bør du kigge forbi hendes blog, hvor hun kommer med nogle rigtig skarpe og inspirerende synspunkter omkring sociale medier.

Og netop hendes synspunkter omkring sociale medier var, hvad vi kom for at høre mere om, da vi mødte op på Socialsquares kontor på Vesterbrogade, og det var meget interessant at tale med hende om dette. Vi talte en hel del omkring netop betegnelsen sociale medier, og om hvordan ordet “medier” ikke yder blogs, sociale netværk, microblogging etc. retfærdighed, ordet “medier” fortæller ikke rigtigt hvad det egentlig er. Tværtimod, og Trine-Maria ramte hovedet på sømmet, da hun sagde at, sålænge vi kalder det sociale medier, så kommer vi aldrig væk fra den opfattelse flere virksomheder har af, at det er endnu en annonceringsplatform. Retorikken i at kalde det “medier” er med til at skabe en idé hos virksomhederne om, at dette er et nyt medie til at annoncere. Da vi talte med Astrid Haug om sociale medier var vi også inde på emnet, og vi blev bare bekræftet på vores møde med Trine-Maria i, at der for (nogen) virksomheder hersker en kanaltankegang, som ikke mindskes, når vi kalder det sociale medier.

Trine-Maria og resten af holdet på Socialsquare havde faktisk besluttet at undgå ordet sociale medier, og i stedet kalde det sociale redskaber netop fordi “medier” reducerer det til kanaler, når det i virkeligheden er platforme for nye måder at samarbejde på, kommunikere på, skabe transparens. Vi var meget enige med Trina-Maria i, at brugen af ordet mediet gør, at ligeså snart vi sætter det label på, så går der kanaltankegang i den hos marketing- og kommunikationsfolkene, og man tænker budksabkommunikation, hvilket sociale medier i princippet egner sig virkelig dårligt til.

I vores undersøgelse (som vi snart vil publicere resultaterne fra) kan vi også se, at rigtig rigtig mange af virksomhederne netop bruger sociale medier til annoncering. Vi talte med Trine-Maria om, om det måske egentlig er fordi, at når det er marketingfolkene, der sidder med ansvaret for social media aktiviteterne i en virksomhed (og det kan vi se, at det er i størstedelen af de adspurgte virksomheder i vores undersøgelse), så vil disse aktiviteter være præget af marketingtankegangen med at man skal “pushe” et budskab igennem, og det er ikke det som er sociale mediers force, deres force er samtale, deling, innovation.

Det førte os til spørgsmålet omkring, hvad alt dette betyder for sociale medier i fremtiden. Trine-Maria forudser ikke, at der vil komme et kæmpe skred i udviklingen, som hun måske så for bare et par år siden. For lige nu ser vi, at de sociale redskaber er blevet absorberet i de strukturer, som de i virkeligheden kunne nedbryde. Marketing og kommunikationsfolk har formået at gøre dem til en ny kanal, med envejskommunikation, hvilket er en skam. Flere virksomheder har fået overbevist andre om, at de nu har social media strategier, selvom det egentlig bare er annoncer og envejsbudskabskommunikation, sådan  som de hele tiden har haft, bare på sociale medier.

Fra http://www.tomfishburne.com

Derfor forudser Trine-Maria, at det tager tid før sociale redskaber vil vinde frem og få den indflydelse som de burde have.  Udbredelsen af sociale medier i virksomheder burde i følge Trine-Maria  komme fra innovationsafdelingen, udviklingsafdelingen og topledelsen, fra steder hvor der er pres på for øge kompleksiteten i organisationen. men i stedet bruges det som en dyr og dårlig måde til budskabskommunikation. Det er ærgerligt, for der er jo masser af andre steder at gøre det (dagblade, TV etc.), og som Trine-Maria sagde; ” Hvorfor i alverden så gøre det et sted, som er til at skabe samtale?”

Det er netop dette, der er problematikken med sociale medier, mange virksomheder har bare endnu ikke forstået hvordan de skal bruges. At dette er vores holdning er vel ingen hemmelighed, og det var skønt at få diskuteret dette med en person som Trine-Maria, der virkelig forstår sociale medier og har holdninger til dem.

Vi vil meget snart følge med endnu et indlæg omkring Trine-Maria om sociale medier, vi synes nemlig hun havde så meget godt at sige, at det ville blive alt for meget til et indlæg.

Alt-gives-bort fra Min A-kasse

Så kom afsløringen om at  Alt-gives-bort- så-jeg-kan-få-bistand-facebookgruppen egentlig var en gruppe oprettet af Min a-kasse for at skabe mere debat og  større viden – især blandt unge- om a-kasse og arbejdsløshed, og hvem der er, og især ikke er, berettiget til kontanthjælp.

Kort fortalt gik gruppen ud på , at Jonas Hansen (som nu viser sig at være skuespiller) gav sine ejendele væk, fordi han ellers ikke kunne få bistandshjælp, da hans socialrådgiver havde fortalt ham, han ikke måtte have værdier for over 10.000 kr. Vi har fulgt gruppen lidt, efter at nogle på vennelisten blev medlemmer. Og har, ligesom mange af de, der kommenterede på gruppens væg, været i tvivl om, hvorvidt det var en kampagne eller rent faktisk en person, der ikke havde særlig godt styr på bistandsreglerne. Det viste sig at være det første.

Det der er lidt interessant med denne kampagne er, at man jo straks drager paralleller til Karen videoen fra VisitDenmark.

Karen-videoen blev jo kraftigt kritiseret, fordi mange følte sig snydt og ført bag lyset, fordi det ikke var tydeligt hvem afsenderen var og man nok også følte sig lidt til grin, hvis man var hoppet på den. I begge tilfælde er man også emotionelt engageret i personen i kampagnen, man havde ondt af Karen, der ikke kunne finde faren til sit barn og af Jonas, som troede han blev nødt til at give al sine ting væk, og derfor vil reaktionerne, når folk opdager det er falsk, også være stærke, som vi bestem så til Karen-videoen. Umiddelbart kunne man tro, det var lidt det samme med denne gruppe, som har haft omkring 700 medlemmer og en livlig dialog, både folk der gerne ville overtage “Jonas”‘s ting, folk der ville hjælpe ham og de, der diskuterede kontanthjælpsreglerne.  Og jo, efter afsløringen er der også kommet indlæg på gruppens væg omkring, at mange føler sig ført bag lyset og snydt af “Jonas Hansen”, men endnu mere spændende er det, at se at der også er mange positive kommentarer. Der er altså forskel på hvem, der kan gå hvor langt og på hvilken måde man gør det. Det er egentlig meget forfriskende at se at Min a-kasse har turdet kaste sig ud i dette, og ikke er blevet afskrækket over al postyret omkring Karen-videoen.

Der selvfølgelig nogle forskelle for de 2, som måske gør, at der reageres så forskelligt. Hvor Karen-videoen var tænkt som en  viral video, der skulle brande Danmark i udlandet, så handlede Alt-gives-bort om at oplyse om kontanthjælpen og skabe debat. Karen-videoens indhold rørte nok også lidt ved nationalfølelsen, og nogle mente den fik danske kvinder til at fremstå som billige, ting som jo i sig selv kan få sindene i kog. Og ikke helt uvigtigt, så har Min a-kasse straks stået ved at de står bag, og giver svar på Facebook til de, der er frustrerede og vrede, og forklarer dem baggrunden og formålet med gruppen. Derudover så fik de folk, der hoppede på den og gerne ville have” Jonas”‘ ting, så vidt vi ved, rent faktisk tingene, en cykel blev endda givet til et godt formål, på opfordring af medlemmer af gruppen. Og lige præcis åbenheden, vedkendelsen og den fortsatte interaktion med medlemmerne gør at Alt-gives-bort får en helt anden reaktion. Generelt tror vi ikke at ugennemsigtighed på sociale medier altid er den bedste ide, men det er meget skønt at se, at nogle har turde kaste sig ud i noget nyt, og har turde tage dialogen med brugerne, også efter afsløringen og kritikken.

Fisk-a-teers

En af de ting som vi snakker en del om, og som vi også  talte med Astrid Haug om på vores møde den anden dag er, hvorfor (nogle) virksomheder er meget tilbageholdende og skeptiske overfor sociale medier. En af grundene som kommer frem i vores undersøgelse, og som Astrid også havde oplevet, er, at nogle ikke mener, at deres produkt eller virksomhed er specielt velegnet til sociale medier. Vi er af den opfattelse, at næsten alle virksomheder på den ene eller anden måde kan drage nytte af sociale medier, hvis det gribes rigtigt an. Det er bare en anderledes kommunikationskanal, og med kommunikationskanal mener vi IKKE et nyt sted man udelukkende skal annoncere eller drive med “push” marketing. Men det er en ny platform, hvorpå du kan komme i kontakt og dialog med dine interessenter, og det gælder for (stort set) alle typer af virksomheder. Astrid Haug nævnte Fiskars som et eksempel på en virksomhed/et produkt, der måske ikke umiddelbart virker som et oplagt produkt, der kan fungere på sociale medier, det er jo bare en orange saks…

Ikke desto mindre har Fiskars stor succes med deres hobbycommunity www.fiskateers.com, hvor scrapbogsentusiaster mødes og er fælles om deres interesse. Medlemmerne på sitet kaldes ”fisk-a-teers” og er ”crafting and Fiskars ambassadors”, altså et helt community af Fiskars ambassadører. (Hvis du vil læse mere om Fiskars og deres Fisk-a-teers, kan du læse om casen i  “Lyt til Elefanterne”).

Fiskars-casen viser, at når man tænker sociale medier, skal man ikke udelukkende tænke produkt, men også kigge på, om der er noget i brugssituationen/anvendelsen af produktet, man kan bygge sin social media indsats op omkring. Vi vil vove at påstå, at det er få virksomheder, som ikke på den ene eller anden måde kunne få gavn af sociale medier, og som er helt uegnede til SMM.

Så hvis du tror din virksomhed ikke egner sig til sociale medier, så overvej det igen!

Kreativ jobsøgning

Nu står vi jo selv og skal søge jobs om ikke så længe, og vi er ret imponerede over denne mands tilgang til det! Her kunne man måske hente noget inspiration…

Historien er, at manden bag videoen Alec Brownstein, gerne ville have et job som tekstforfatter på et topreklamebureau i New York. Han fik så den geniale ide, at lave en simpel Google-kampagne. Så når man googlede navnene på de kreative direktører i de 5 største New York baserede reklamebureauer, var det  øverste søgeresultat  Alec Brownsteins annonce med teksten: ”Googling yourself is a lot of fun. Hiring me is fun too”. Det kostede ham 6$.

Fire af direktørerne inviterede efterfølgende den kreative tekstforfatter til jobinterviews, og Brownstein fik tilbudt job hos Y&R New York, hvor han arbejder i dag.

Det er en fantastisk god ide og meget godt tænkt. Næsten alle har vel prøvet at google deres eget navn, når man ikke har noget bedre at lave. Han fanger folk i et halv-egoistisk øjeblik, og samtidig i et øjeblik, hvor de har tiden til at undersøge, hvad det er, der kommer frem altså dermed læse Brownsteins “jobansøgning”.

En meget kreativ måde at få opmærksomheden fra de relevante parter, og ikke mindst få jobbet (samt god omtale for Y&R New York efterfølgende) 😉

Bedre bustur

Det var i sær videoen “Mukhtars fødselsdag” (se her under), der gjorde os opmærksomme på Arrivas kampagne, Bedre Bustur, der har kampagnesitet  bedrebustur.dk, men også  loveseats i de københavnske busser fangede vores opmærksomhed.

Og vi er ikke de eneste, der har opdaget kampagnen, Mukhtars fødselsdag-videoen er set af over 1 million indtil videre. Selv om selve kampagnen har kørt i et stykke tid (ca. 5 uger), er der de seneste par dage kommet masser af omtale til og debat af videoen, bl.a. på  ekstrabladet.dk, jubii.dk, TV2s Go’ morgen Danmark & Huset Markedsføring for blot at nævne nogle. Nogle har endda fundet “fejl” i videoen, så populær er den.

På bedrebustur.dk linkes der til Facebook page, twitter profil, man kan se alle videoerne og billederne fra En Bedre Bustur. Desuden kan man skrive tanker/ideer til En Bedre Bustur, hvilket mange har gjort, og Bedre Bustur-folkene er  gode til at give respons.

Formålet med En Bedre Bustur er at skabe et bedre miljø både udenfor og indenfor bussen, og det virker som lige i øjet at integrere sociale medier i kampagnen. Det gør bussen nærværende for folk, og kampagnen formår virkelig at inddrage en masse gode elementer, og interagere med sine kunder.

Det er rigtig fedt at se en dansk virksomhed, der i den grad har formået at integrere og skabe synergi med sociale medier. Og for at være lidt teoretisk (man er vel specialestuderende), så er den et godt eksempel på Gladwells tipping point 😉

Det er Kadaver og bybird, der står for kampagnen, hvis du vil vide endnu mere kan du også se mere på Kadavers blog.